Lejrskole hvert år i Udskolingen
Relationer og udsyn
Lejrskoler giver mulighed for sammen at opleve nye verdener – og at opdage hinanden på nye måder i nye omgivelser og situationer. Når vi er af sted er der fokus på det sociale liv, og det styrker børnenes relationer på tværs af klassen.
Hvert år er 7. og 9. klasse på lejrtur i 5-7 dage, hvor turene ofte går til udlandet. Vi har fx været på adventureture i Tjekkiets bjerge og skove, på ski i Østrig og på storbytur til Istanbul, Dublin og Krakow, ligesom vi i Italien har besøgt både Gardasøen og Verona. På alle turene sørger vi for en god balance mellem aktiviteter, kultur og socialt samvær.
I 8. klasse er vi hvert år på lejrtur i 3 dage i Danmark. De senere år er turene gået til enten Thyborøn, København, Rønbjerg eller Skallerup Klit.
9C er netop kommet hjem fra Gardasøen
Fra tidligere lejrture