Bibliotek og skolepatrulje

Om skolen

Bibliotek og skolepatrulje

Skolebibliotek

Duften af bøger og ulæste eventyr, venner man endnu ikke har lært at kende, timer af fortryllende rejser på fantasiens og forestillingsevnens flyvende tæppe.

Bøgernes verden er magisk. At læse giver nemlig masser af oplevelser og viden om nye verdener – og så styrker det vores empati, fordi vi lærer at leve os ind i andre menneskers tanker og følelser.

Skolebiblioteket på Laursens Realskole er åbent for udlån for 0.-5.-klasse i skoletiden. En gang om ugen kan eleverne fast låne bøger, og her byder besøget på aktiviteter, højtlæsning og masser af inspiration til at gå på opdagelse i bøgernes verden. De lånte bøger afleveres eller genlånes ved næste udlån.

Muligheden for at låne bøger på skolen fremmer elevernes lyst til at læse, og samtidig forsyner skolebiblioteket klasserne med frilæsningsbøger og fagbøger til undervisningen.

Elever på Laursens Realskole læser

Laursens Realskole har et skolebibliotek til fri afbenyttelse for skolens elever i 0.-5. klasse. Ud over udlån af bøger, afholdes også aktivteter som højtlæsning og andre tiltag der fremmer elevernes læseelyst og læsefærdigheder.

Skolepatrulje

Som elev på Laursens Realskole skal man føle sig tryg og sikker. Det gælder også, når man hver morgen er på vej til skole. Derfor sørger vores skolepatrulje for, at eleverne kan komme trygt i skole i morgentrafikken.

Udstyret med refleksvest og ”slikkepind” hjælper vores gule patrulje, som består af elever fra 7. klasse, små som store over de forskellige trafikkryds ved skolen. Det gør de hver dag – året rundt.

Pas på skolepatruljen plakat

Pas godt på skolepatruljen

Kampagne fra Rådet For Sikker Trafik

Selv om stort set alle danskere bakker op om skolepatruljens arbejde, så kan nogle komme til at glemme den opbakning, når de bliver fanget af morgentravlheden. Det oplever en tredjedel af skolepatruljerne, når de bliver ignoreret eller måske endda overfuset af voksne i trafikken.

I kampagnen ‘Pas godt på skolepatruljen’ tager vi kampen op mod travlhedens tunnelsyn ved at motivere til at respektere og følge skolepatruljens anvisninger.

Hver eneste dag hjælper skolepatruljer landet over tusindvis af børn over vejen. Den gamle idé med at give store børn ansvar for at hjælpe de små i trafikken, har vist sig yderst levedygtig og er stort set uforandret siden starten i 1949.