Undervisningen på mellemtrinnet

Digitale ressourcer og kreativ udfoldelse

Undervisningen på Laursens Realskole tager naturligvis afsæt i de enkelte fags trinmål, som du kan læse mere om her. Vi benytter både tidssvarende bogsystemer og moderne digitale undervisningsmaterialer.

Vores IT-kompetente lærere forstår at benytte sig af de ressourcer og muligheder, vi har til rådighed med smartboards – som alle vores lokaler er udstyret med.

I 4. og 5. klasse bliver eleverne undervist i musik, drama, sløjd, billedkunst og håndarbejde. Fra 5. klasse er tysk det nye på skemaet, og fra 6. klasse har eleverne også historie.

På mellemtrinnet har alle elever fagene matematik, dansk, natur/teknologi, engelsk samt idræt.