SFO

SFO

Hyggelige aktiviteter ude og inde

Vores SFO ligger i Det Gule Hus. Her deler vi de hyggelige lokaler med 0., 1. og 2. klasse på Laursens Realskole, og vi arbejder tæt sammen med lærerne for at give børnene en tryg og sammenhængende dag.

Når vi ikke er i Det Gule Hus bruger vi gymnastiksalen og skolens faglokaler. Vi har også daglige udendørsaktiviteter, der blandt andet foregår i skolegården, men især på Børnenes Jord, som ligger omkring 100 meter herfra.

Den hyggelige skolegaard på Laursens Realskole i Aarhus midtby
plads til leg i skolegården på Laursens Realskole i aarhus midtby
det gode forældre samarbejde på Laursens Realskole i Aarhus midtby

Et engageret forældresamarbejde

Vi prioriterer et godt forældresamarbejde med gensidig åbenhed og ærlighed. Det gør vi i den daglige kontakt med jer som forældre og i skole-hjem-samtaler om barnets trivsel. Samtalerne kan enten foregå sammen med lærerne eller ved særlige SFO-skole-hjem-samtaler. Har I brug for det, er I altid velkomne til at henvende jer til os.

Børnenes Jord

Børnenes og Beboernes Jord er et fristed i lokalområdet. Det er et gratis og åbent tilbud, som dit barn kan bruge uanset alder.

Vi har altid fokus på at skabe nye aktiviteter sammen med de børn og unge, der kommer, derfor kan dit barn også være med til at få indflydelse på det, der sker hos os.

Legepladsen er dit barns frirum, hvor der er plads til at udforske og blive udviklet, det sker gennem de lokale fællesskaber og vores aktiviteter.

Vi er en legeplads med det skønneste udeliv for alle børn og beboere i byen – en perle i Aarhus midtby. Vi har forskellige dyr, der må kæles for og passes på, og vores boldbane, bålplads, værksted, legeredskaber giver masser mulighed for at hygge både inde og ude. Jorden er er skønt frirum for alle, der ønsker at besøge vores oase i Midtbyen.