Morgensamling med fællessang

Vores traditioner

Sangskatte og sammenhold

På Laursens Realskole vil vi gerne skabe gode traditioner for sang og musik. Det gør vi blandt andet ved at udvide børnenes kendskab til den danske sangskat med fælles morgensang for 0.-5. klasse to gange om ugen.

Morgensamlingen giver børnene glæden ved at synge og skaber musikalske oplevelser i et fællesskab, der går på tværs af klasser.

Samling og sang for hele skolen

En gang om måneden udvider vi morgensamlingen, så hele skolen mødes til fællessang.

Udover at synge sammen skiftes alle klasser til at vise resten af skolen kreative og underholdende indslag, som tager udgangspunkt i noget, de har lavet i undervisningen eller i deres dagligdag.